Smerter

Da jeg startede med at skrive den her blog, havde jeg en ide om at den ville handle om alt det der foregik i mit liv. Både godt og ondt.
Men kan godt mærke, læse og se på det hele, at jeg er inde i en periode hvor hverdagen ikke altid er lige let.
Jeg hader vinter!!!! Ja så det sagt. Det er ikke fordi jeg ikke kan li sne, hygge med stearinlys, putte med en god bog samt alle de andre stereotypiske ting man forbinder med vinteren..
Meeeeeen... For mig er vinter kulde, lavt immunforsvar, sygdom og smerter og en enorm træthed..
Siden oktober har jeg haft et par influenzaer, nogle betændelses tilstande diverse steder og 3-4 omgange forkølelser og det dræner.. Det dræner så meget at jeg ikke er en god veninde, når jeg for 30.gang aflyser en aftale pga. smerter/træthed eller sygdom (pick one of them).

Igår blev jeg luftet, jeg fik kravlet ud af sengen, selvom jeg havde smerter på en skala fra 1 til 10, på en 5-6 stykker.. Men jeg besluttede mig for at jeg ikke gad bruge endnu en eftermiddag på sofaen eller i sengen.. Så tog min fætter under armen og gik en tur langs vandet. Blev blæst godt igennem, fik solens varme stråler at mærke i ansigtet og en god snak langs vandet og sidst men ikke mindst så nød jeg se ud over vandet.. En tur langs stranden, har siden jeg var lille, været forbundet med indre ro, tid til refleksion og mulighed for at slappe af og ikke tænke på lektier, skole, arbejde, økonomi (you pick one)..
Efter en god times gå tur, vendte jeg hjem til varmen... Smuttede forbi min kære mor og fik en kop kaffe og efter 20 min, fik jeg ondt igen igen... Kunne simpelthen ikke holde ud af være i min egen krop.. Så valgte at smutte hjem under dynen...
Hvilket resulterede i 4,5 times morfar på sofaen... 4,5time!?!?!?!! Fik jeg nævnt at jeg havde sovet længe den dag???
Vågnede efter de famøse 4,5 time op med smerter IGEN!!!! Og endte med at blive under dynen resten af dagen..
En skide gåtur og jeg var slået ud... Ikke kun af trætheden, som jeg mærkeligt nok efter 2 mdr. er ved at vænne mig til, men også af smerter.. Jeg har altid haft smerter på den ene eller anden måde, lige så længe som jeg kan huske tilbage, hvilket har gjort at jeg altid har oplevet smerter som en del af mig selv.. Det lyder så sygt når jeg ser det på skrift.. Men har du lidt af smerter på en eller anden måde, siden du har været 12 år, så blir de en del af dig..
Men nu har jeg været smertefri siden februar sidste år.. Jeg ændrede min diæt, jeg passede min søvn, jeg har gjort hvad jeg kunne for at leve godt og rigtigt...
Men nu... nu er smerterne kommet igen og når de gør det, følelse det psykisk som om der er en der giver dig den største mavepuster.. Faktisk kan smerterne være så slemme nogle gange at jeg rent faktisk mister pusten..  Det er de dog ikke i dag, idag er det bare som et irreterende barn der konstant tigger om slik i supermarkedet....
Så nu vil jeg hive den gode klassiske ven, varmedunken, frem og putte lidt mere på sofaen...

Fik lånt mig en bog igår på biblioteket, så måske ska den joine mig, så kan jeg måske tænke på noget andet end mig selv...

Håber søndagen står på færre smerter, gerne slet ingen..