Jeg får nemt dårlig samvittighed.. Det er helt utroligt som den kan komme snigende op og bare hoppe op på ryggen af mig og blive der, alt alt for længe..
Efter et par uger med smerter og træthed, har det ramt mig psykisk, det gør det sgu en gang imellem, og det har gjort at jeg er blevet hjemme for at slappe og stene. Men nu er samvittigheden kommet snigende.. Og det er den dårlige af slagsen.. Jeg har det dårligt over at jeg ikke "bare" hoppede op på hesten og kom afsted.
Men realistisk set, så var jeg jo kommet afsted hvis det var nødvendigt.
torsdag den 23. februar 2012
tirsdag den 21. februar 2012
Old love
Hvorfor er det at ingen forhold ender godt???
Selv de forhold der ved begyndelsen af slutningen, virker til at ha en god slutning, så er det som om der over tid sker noget der gør, at det hele ender i rod med rod på...
Og det er jo ikk fordi man tænker over ex-tingen i hverdagen, men når man så har fælles venner igennem mere en 100 år, og en af dem beslutter sig for at fylde rundt. Så er man nødt til at tænke på ham og ikke kun ham alene, men også ham og hans nye påhæng... Det påhæng han har valgt at gå offentlig med, trods kortere tids forhold. Hvor imod du kommer til at sidde som den uofficielle kæreste igennem 10år, mens de sidder og holder i hånden!!!!!! Må jeg brække mig, nå jeg freaking fucking brække mig !!!
Selv de forhold der ved begyndelsen af slutningen, virker til at ha en god slutning, så er det som om der over tid sker noget der gør, at det hele ender i rod med rod på...
Og det er jo ikk fordi man tænker over ex-tingen i hverdagen, men når man så har fælles venner igennem mere en 100 år, og en af dem beslutter sig for at fylde rundt. Så er man nødt til at tænke på ham og ikke kun ham alene, men også ham og hans nye påhæng... Det påhæng han har valgt at gå offentlig med, trods kortere tids forhold. Hvor imod du kommer til at sidde som den uofficielle kæreste igennem 10år, mens de sidder og holder i hånden!!!!!! Må jeg brække mig, nå jeg freaking fucking brække mig !!!
lørdag den 18. februar 2012
Smerter
Da jeg startede med at skrive den her blog, havde jeg en ide om at den ville handle om alt det der foregik i mit liv. Både godt og ondt.
Men kan godt mærke, læse og se på det hele, at jeg er inde i en periode hvor hverdagen ikke altid er lige let.
Jeg hader vinter!!!! Ja så det sagt. Det er ikke fordi jeg ikke kan li sne, hygge med stearinlys, putte med en god bog samt alle de andre stereotypiske ting man forbinder med vinteren..
Meeeeeen... For mig er vinter kulde, lavt immunforsvar, sygdom og smerter og en enorm træthed..
Siden oktober har jeg haft et par influenzaer, nogle betændelses tilstande diverse steder og 3-4 omgange forkølelser og det dræner.. Det dræner så meget at jeg ikke er en god veninde, når jeg for 30.gang aflyser en aftale pga. smerter/træthed eller sygdom (pick one of them).
Igår blev jeg luftet, jeg fik kravlet ud af sengen, selvom jeg havde smerter på en skala fra 1 til 10, på en 5-6 stykker.. Men jeg besluttede mig for at jeg ikke gad bruge endnu en eftermiddag på sofaen eller i sengen.. Så tog min fætter under armen og gik en tur langs vandet. Blev blæst godt igennem, fik solens varme stråler at mærke i ansigtet og en god snak langs vandet og sidst men ikke mindst så nød jeg se ud over vandet.. En tur langs stranden, har siden jeg var lille, været forbundet med indre ro, tid til refleksion og mulighed for at slappe af og ikke tænke på lektier, skole, arbejde, økonomi (you pick one)..
Efter en god times gå tur, vendte jeg hjem til varmen... Smuttede forbi min kære mor og fik en kop kaffe og efter 20 min, fik jeg ondt igen igen... Kunne simpelthen ikke holde ud af være i min egen krop.. Så valgte at smutte hjem under dynen...
Hvilket resulterede i 4,5 times morfar på sofaen... 4,5time!?!?!?!! Fik jeg nævnt at jeg havde sovet længe den dag???
Vågnede efter de famøse 4,5 time op med smerter IGEN!!!! Og endte med at blive under dynen resten af dagen..
En skide gåtur og jeg var slået ud... Ikke kun af trætheden, som jeg mærkeligt nok efter 2 mdr. er ved at vænne mig til, men også af smerter.. Jeg har altid haft smerter på den ene eller anden måde, lige så længe som jeg kan huske tilbage, hvilket har gjort at jeg altid har oplevet smerter som en del af mig selv.. Det lyder så sygt når jeg ser det på skrift.. Men har du lidt af smerter på en eller anden måde, siden du har været 12 år, så blir de en del af dig..
Men nu har jeg været smertefri siden februar sidste år.. Jeg ændrede min diæt, jeg passede min søvn, jeg har gjort hvad jeg kunne for at leve godt og rigtigt...
Men nu... nu er smerterne kommet igen og når de gør det, følelse det psykisk som om der er en der giver dig den største mavepuster.. Faktisk kan smerterne være så slemme nogle gange at jeg rent faktisk mister pusten.. Det er de dog ikke i dag, idag er det bare som et irreterende barn der konstant tigger om slik i supermarkedet....
Så nu vil jeg hive den gode klassiske ven, varmedunken, frem og putte lidt mere på sofaen...
Fik lånt mig en bog igår på biblioteket, så måske ska den joine mig, så kan jeg måske tænke på noget andet end mig selv...
Håber søndagen står på færre smerter, gerne slet ingen..
Men kan godt mærke, læse og se på det hele, at jeg er inde i en periode hvor hverdagen ikke altid er lige let.
Jeg hader vinter!!!! Ja så det sagt. Det er ikke fordi jeg ikke kan li sne, hygge med stearinlys, putte med en god bog samt alle de andre stereotypiske ting man forbinder med vinteren..
Meeeeeen... For mig er vinter kulde, lavt immunforsvar, sygdom og smerter og en enorm træthed..
Siden oktober har jeg haft et par influenzaer, nogle betændelses tilstande diverse steder og 3-4 omgange forkølelser og det dræner.. Det dræner så meget at jeg ikke er en god veninde, når jeg for 30.gang aflyser en aftale pga. smerter/træthed eller sygdom (pick one of them).
Igår blev jeg luftet, jeg fik kravlet ud af sengen, selvom jeg havde smerter på en skala fra 1 til 10, på en 5-6 stykker.. Men jeg besluttede mig for at jeg ikke gad bruge endnu en eftermiddag på sofaen eller i sengen.. Så tog min fætter under armen og gik en tur langs vandet. Blev blæst godt igennem, fik solens varme stråler at mærke i ansigtet og en god snak langs vandet og sidst men ikke mindst så nød jeg se ud over vandet.. En tur langs stranden, har siden jeg var lille, været forbundet med indre ro, tid til refleksion og mulighed for at slappe af og ikke tænke på lektier, skole, arbejde, økonomi (you pick one)..
Efter en god times gå tur, vendte jeg hjem til varmen... Smuttede forbi min kære mor og fik en kop kaffe og efter 20 min, fik jeg ondt igen igen... Kunne simpelthen ikke holde ud af være i min egen krop.. Så valgte at smutte hjem under dynen...
Hvilket resulterede i 4,5 times morfar på sofaen... 4,5time!?!?!?!! Fik jeg nævnt at jeg havde sovet længe den dag???
Vågnede efter de famøse 4,5 time op med smerter IGEN!!!! Og endte med at blive under dynen resten af dagen..
En skide gåtur og jeg var slået ud... Ikke kun af trætheden, som jeg mærkeligt nok efter 2 mdr. er ved at vænne mig til, men også af smerter.. Jeg har altid haft smerter på den ene eller anden måde, lige så længe som jeg kan huske tilbage, hvilket har gjort at jeg altid har oplevet smerter som en del af mig selv.. Det lyder så sygt når jeg ser det på skrift.. Men har du lidt af smerter på en eller anden måde, siden du har været 12 år, så blir de en del af dig..
Men nu har jeg været smertefri siden februar sidste år.. Jeg ændrede min diæt, jeg passede min søvn, jeg har gjort hvad jeg kunne for at leve godt og rigtigt...
Men nu... nu er smerterne kommet igen og når de gør det, følelse det psykisk som om der er en der giver dig den største mavepuster.. Faktisk kan smerterne være så slemme nogle gange at jeg rent faktisk mister pusten.. Det er de dog ikke i dag, idag er det bare som et irreterende barn der konstant tigger om slik i supermarkedet....
Så nu vil jeg hive den gode klassiske ven, varmedunken, frem og putte lidt mere på sofaen...
Fik lånt mig en bog igår på biblioteket, så måske ska den joine mig, så kan jeg måske tænke på noget andet end mig selv...
Håber søndagen står på færre smerter, gerne slet ingen..
onsdag den 15. februar 2012
Huske huske
Jeg læste en artikel fra Samvirke forleden dag om at smerter giver dårlig hukommelse. Fordi smerterne virker distraherende og påvirker måden vi optager viden i vores hjerne.
Det kan jeg så godt nikke genkende til. Jeg sad i går til 4 timers undervisning i konstant smerte, det eneste jeg kunne koncentrere mig om, var hvordan jeg kunne sidde anderledes så det ikke gjorde ondt, alt imens jeg kørte rundt på stolen.
Og hvad jeg så lærte den dag?? Godt spørgsmål, jeg ved at vi havde et overordnet team om Tab og Traume, og vi fik nogle tragiske historier og lærte noget teori, men alt jeg kunne "høre" i mit hoved var, at jeg havde ondt og alt jeg kunne tænke på var at komme ud og gå.. Nogle gange er smerterne kun slemme hvis jeg skal sidde. Og så er det der man forbander at man studerende. Hvordan skal man kunne holde til en undervisnings dag hvis det gør ondt, bare at sidde??? Det er jo ikke fordi man kan stå eller gå rundt når der sidder mennesker der prøver at lære noget...
Skulle du ville læse artiklen, findes den her:
http://samvirke.dk/sundhed/artikler/smerter-giver-daarlig-hukommelse.html
Det kan jeg så godt nikke genkende til. Jeg sad i går til 4 timers undervisning i konstant smerte, det eneste jeg kunne koncentrere mig om, var hvordan jeg kunne sidde anderledes så det ikke gjorde ondt, alt imens jeg kørte rundt på stolen.
Og hvad jeg så lærte den dag?? Godt spørgsmål, jeg ved at vi havde et overordnet team om Tab og Traume, og vi fik nogle tragiske historier og lærte noget teori, men alt jeg kunne "høre" i mit hoved var, at jeg havde ondt og alt jeg kunne tænke på var at komme ud og gå.. Nogle gange er smerterne kun slemme hvis jeg skal sidde. Og så er det der man forbander at man studerende. Hvordan skal man kunne holde til en undervisnings dag hvis det gør ondt, bare at sidde??? Det er jo ikke fordi man kan stå eller gå rundt når der sidder mennesker der prøver at lære noget...
Skulle du ville læse artiklen, findes den her:
http://samvirke.dk/sundhed/artikler/smerter-giver-daarlig-hukommelse.html
torsdag den 9. februar 2012
Det ser fint ud......
Så jeg skulle til lægen i går... Ej men altså. Aldrig i mit liv har jeg haft så dårlig en samtale. Og glem endelig ikke at jeg har arbejdet i detail i 100 år, så jeg har været udsat for lidt af hvert.
Samtalen starter således:
Lægen: "Jaaaaahhh Det ser jo godt ud.. hmmm ja fint fint fint..."
Mig: "Hvad ser godt ud???"
Lægen: "Uhmmm ja ingen tegn på sukkersyge, fint kolesterol tal, fine blodlegemer.. Fint fint fint.......hmmmmm"
Mig: Såååå hvad? Hvad gør jeg så? Jeg er konstant træthed og har smerter! Er det så endometriosen der gør det?" Tårerne presser sig på...
Lægen: "Hmmmmmmm"
Mig: "Er jeg så bare skør? Er det det, jeg skal tyde af det? Jeg skal bare lære at leve med det her?"
Lægen: "Hmmmm du skal bare ha 3 uger på Bahamas"
Mig: "Øhmmm og det betaler du så eller hvad??" Nu står tårerne i lange strømme ud af øjnene...
Sådan forsatter samtalen. Det ene øjeblik mener min læge at jeg bare skal lave lidt mere, jeg er simpelthen for doven og skal bare røre kroppen noget mere, "Okay jeg laver simpelthen for lidt okay tjek", da jeg så fortalte om min dag mente han at jeg skulle lave mindre "Men lavede jeg ikke lige før, alt for lidt?". Nå men uanset hvad skulle jeg lige presse nogle flere timers træning ind i skemaet. (Uanset hvor lidt eller meget jeg så end laver).
Samtalen endte med sætningen " Jamen M, det er jo osse godt du er igang med en uddannelse"..
Holy crap face... Hva skete der lige der???
Jeg endte så med at bruge det meste af aften med hovedet begravet i armene, stor tudende.
Nu er det ikke fordi at jeg har en tendens til at flæbe efter hvert læge besøg (tro mig der har været mange igennem årene), men dette var endnu et af mange besøg, hvor jeg får taget blodprøver, fordi jeg i over 2 mdr har været kronisk træt og haft den ene infektion efter den anden. Og det kan være lige fra en lungebetændelse til influenza til forkølelse osv osv... Og gerne flere ting på en og samme tid.
Så efter en aften i tårernes tegn, må jeg se hvad jeg så skal gøre. Alt ved denne skide lidelse (endometriose) har jeg selv måtte finde frem.. Diæt, tillægssygdomme etc.. Så endnu engang må jeg hive fat i Google og se hvad jeg kan finde.. Men det blir i morgen. Nu er klokken 18 og jeg har brugt al min energi for en dag.
Og jeg har bare været i skole og lige ryddet lidt op i hjemmet.. Super super..
Men det ser fint ud....
Samtalen starter således:
Lægen: "Jaaaaahhh Det ser jo godt ud.. hmmm ja fint fint fint..."
Mig: "Hvad ser godt ud???"
Lægen: "Uhmmm ja ingen tegn på sukkersyge, fint kolesterol tal, fine blodlegemer.. Fint fint fint.......hmmmmm"
Mig: Såååå hvad? Hvad gør jeg så? Jeg er konstant træthed og har smerter! Er det så endometriosen der gør det?" Tårerne presser sig på...
Lægen: "Hmmmmmmm"
Mig: "Er jeg så bare skør? Er det det, jeg skal tyde af det? Jeg skal bare lære at leve med det her?"
Lægen: "Hmmmm du skal bare ha 3 uger på Bahamas"
Mig: "Øhmmm og det betaler du så eller hvad??" Nu står tårerne i lange strømme ud af øjnene...
Sådan forsatter samtalen. Det ene øjeblik mener min læge at jeg bare skal lave lidt mere, jeg er simpelthen for doven og skal bare røre kroppen noget mere, "Okay jeg laver simpelthen for lidt okay tjek", da jeg så fortalte om min dag mente han at jeg skulle lave mindre "Men lavede jeg ikke lige før, alt for lidt?". Nå men uanset hvad skulle jeg lige presse nogle flere timers træning ind i skemaet. (Uanset hvor lidt eller meget jeg så end laver).
Samtalen endte med sætningen " Jamen M, det er jo osse godt du er igang med en uddannelse"..
Holy crap face... Hva skete der lige der???
Jeg endte så med at bruge det meste af aften med hovedet begravet i armene, stor tudende.
Nu er det ikke fordi at jeg har en tendens til at flæbe efter hvert læge besøg (tro mig der har været mange igennem årene), men dette var endnu et af mange besøg, hvor jeg får taget blodprøver, fordi jeg i over 2 mdr har været kronisk træt og haft den ene infektion efter den anden. Og det kan være lige fra en lungebetændelse til influenza til forkølelse osv osv... Og gerne flere ting på en og samme tid.
Så efter en aften i tårernes tegn, må jeg se hvad jeg så skal gøre. Alt ved denne skide lidelse (endometriose) har jeg selv måtte finde frem.. Diæt, tillægssygdomme etc.. Så endnu engang må jeg hive fat i Google og se hvad jeg kan finde.. Men det blir i morgen. Nu er klokken 18 og jeg har brugt al min energi for en dag.
Og jeg har bare været i skole og lige ryddet lidt op i hjemmet.. Super super..
Men det ser fint ud....
onsdag den 8. februar 2012
Træthed
Sov lidt for længe her i dag.. For at være helt ærlig var jeg nok ikke vågnet før her kl 13, havde det ikke været fordi min meget sarkastiske og små bitre nabo havde vækket mig, med en eller anden snak om fugt i en lejlighed og noget med noget og så var der noget andet..
Manden startede faktisk med at grine og spørge om jeg stadig sov, klokken var jo 10!!!
Min tanke var " Hey gamle mand.. Jeg har en krop som en teenager og har brug for min søvn og er jo ikke medlem af natpisse klubben" Istedet stak jeg ham en løgn, med "puha sov dårligt i nat" Det skal lige siges jeg har, pga. Endometriosen, et enormt søvn behov i perioder.. Men det er så svært at forklare folk, så jeg stikker dem altid den samme løgn om dårlig nattesøvn. Det er som om det bare er meget nemmere...
Well.. Manden fik snakket færdig og jeg fik lige hørt noget med at "der måske kommer en fra kontoret og tjekker din lejlighed for fugt".
Min første tanken efter at have lukket døren er; "BACK TO BED!" Men så slår ordene, "tjekke din lejlighed" mig og panikken bredere sig.
Jeg har nu off and on været syg i 3 mdr. Jeg prøver at komme igennem skole, arbejde etc. selvom jeg er syg. Hvilket så gør at lejligheden, opvask og vasketøj er det sidste der blir taget hånd om.
Facaden udadtil viser en der kommer i skole og ser okay ud og hjemme ligner det at anden verdenskrig er brudt ud. Synes det er skide belastende, hvis jeg selv skal sige det. For det ender jo altid ud i noget med at jeg så skal bruge en HEL dag på at få styr på opvask, vasketøj og rengøring når jeg endelig har noget energi og en fri dag. Og har jeg ikke en fri dag, men energien, kan det godt ske at jeg "tager" en fri dag, for at få styr på hjemmet.
Så nu har jeg sparket mig selv i den berømte bagdel (ikke at min bagdel er mere berømt end andres) og fået ordnet opvasken, og oprydningen. Forud er en omgang rengøring og en uanet mængde vasketøj. Tror det sidste blir pakket i et par poser og så slæbt ned til min kære mor, der er så sød at hjælpe når trætheden tager over. For så kan resten af energien blive brugt på lidt skole arbejde, endnu et lægebesøg og lidt friluft.. Håber energien varer ved til en dag i skolen imorgen. Man lærer bare ikke noget når trætheden er så styrende, som den er lige pt.
Manden startede faktisk med at grine og spørge om jeg stadig sov, klokken var jo 10!!!
Min tanke var " Hey gamle mand.. Jeg har en krop som en teenager og har brug for min søvn og er jo ikke medlem af natpisse klubben" Istedet stak jeg ham en løgn, med "puha sov dårligt i nat" Det skal lige siges jeg har, pga. Endometriosen, et enormt søvn behov i perioder.. Men det er så svært at forklare folk, så jeg stikker dem altid den samme løgn om dårlig nattesøvn. Det er som om det bare er meget nemmere...
Well.. Manden fik snakket færdig og jeg fik lige hørt noget med at "der måske kommer en fra kontoret og tjekker din lejlighed for fugt".
Min første tanken efter at have lukket døren er; "BACK TO BED!" Men så slår ordene, "tjekke din lejlighed" mig og panikken bredere sig.
Jeg har nu off and on været syg i 3 mdr. Jeg prøver at komme igennem skole, arbejde etc. selvom jeg er syg. Hvilket så gør at lejligheden, opvask og vasketøj er det sidste der blir taget hånd om.
Facaden udadtil viser en der kommer i skole og ser okay ud og hjemme ligner det at anden verdenskrig er brudt ud. Synes det er skide belastende, hvis jeg selv skal sige det. For det ender jo altid ud i noget med at jeg så skal bruge en HEL dag på at få styr på opvask, vasketøj og rengøring når jeg endelig har noget energi og en fri dag. Og har jeg ikke en fri dag, men energien, kan det godt ske at jeg "tager" en fri dag, for at få styr på hjemmet.
Så nu har jeg sparket mig selv i den berømte bagdel (ikke at min bagdel er mere berømt end andres) og fået ordnet opvasken, og oprydningen. Forud er en omgang rengøring og en uanet mængde vasketøj. Tror det sidste blir pakket i et par poser og så slæbt ned til min kære mor, der er så sød at hjælpe når trætheden tager over. For så kan resten af energien blive brugt på lidt skole arbejde, endnu et lægebesøg og lidt friluft.. Håber energien varer ved til en dag i skolen imorgen. Man lærer bare ikke noget når trætheden er så styrende, som den er lige pt.
tirsdag den 7. februar 2012
Hvorfor taler vi så grimt til hinanden? - Kommentarer | www.b.dk
Lidt interessant læsning....
Efter 15 års erfaring i detail og salg, kan jeg kun give ret i at der er kommet en stigning i det grimme sprog der forekommer i det offentlige forum.
Jeg er blevet kaldt de grimmeste ting af kunder igennem mine mange år. Ord jeg dårligt kan få mig selv at skrive her.
Der er en første gang....
Der er en første gang for alt..
Og det her er så mit forsøg på at skrive en blog. Jeg har altid elsket at skrive og kommunikere på min egen måde. Mit sprog er ikke altid flydende eller lige til. Men det kan vel kun gøre det til en ekstra udfordring at læse det.
Jeg vil i denne blog skrive mine tanker om min hverdag som inkludere arbejde i en tøjbutik, mit studie hvor jeg er igang med at læse til Socialrådgiver og min lidelse Endometriose. Derudover kommer der tanker om alt og ingenting og hvad jeg ellers kan finde på.
Jeg må indrømme at jeg har det lidt ambivalent omkring det at blogge... For hvorfor lægge sine tanker ud i cyberspace? Hvorfor lade andre (fremmede) få et indblik i ens verden?
Jeg tænker at jeg er mig, jeg har aldrig tænkt at jeg var noget specielt, eller synderlig interessant. Men jeg tænker samtidig at jeg er noget specielt, jeg kender i hvert fald ikke en anden som er som mig. Så hvorfor ikke smide lidt tanker ud i universet og se om der er andre der tænker det samme som jeg. Eller måske finder "specielle" mig, en bette smule interessant. Hehehe..
Og det her er så mit forsøg på at skrive en blog. Jeg har altid elsket at skrive og kommunikere på min egen måde. Mit sprog er ikke altid flydende eller lige til. Men det kan vel kun gøre det til en ekstra udfordring at læse det.
Jeg vil i denne blog skrive mine tanker om min hverdag som inkludere arbejde i en tøjbutik, mit studie hvor jeg er igang med at læse til Socialrådgiver og min lidelse Endometriose. Derudover kommer der tanker om alt og ingenting og hvad jeg ellers kan finde på.
Jeg må indrømme at jeg har det lidt ambivalent omkring det at blogge... For hvorfor lægge sine tanker ud i cyberspace? Hvorfor lade andre (fremmede) få et indblik i ens verden?
Jeg tænker at jeg er mig, jeg har aldrig tænkt at jeg var noget specielt, eller synderlig interessant. Men jeg tænker samtidig at jeg er noget specielt, jeg kender i hvert fald ikke en anden som er som mig. Så hvorfor ikke smide lidt tanker ud i universet og se om der er andre der tænker det samme som jeg. Eller måske finder "specielle" mig, en bette smule interessant. Hehehe..
Abonner på:
Opslag (Atom)